Dagsrytme

Dagsrytme

Modtagelse på én af stuerne

6.30-7.30

Modtagelse på en af stuerne. Børnene kan få morgenmad frem til kl. 7.30. Der bydes på havregryn med rosiner, cornflakes og boller med smør.

En rolig og harmonisk start på dagen, er en forudsætning for at børnene føler sig trygge –  og får et godt udbytte af dagen.

8.00-8.30

Dog ikke i sommerperioden.

Vi fordeler os på stuerne. De sidste børn ankommer. Stille beskæftigelse og fri leg.

Vokseninformation.

Det kan være svært for børn, der kommer meget sent, at finde sig tilrette i gruppen der er etableret. Derfor er det en god ide at komme senest kl. 9.30.

9.00-11.00

Det vi foretager os i formiddagstimerne afhænger af årstid, børnenes behov, emneuger, antallet af børn, voksne m.m. Vi kan f.eks. gøre følgende:

Udeleg.

Styrede aktiviteter: udflugter, manuelle beskæftigelser, emnearbejde, spil, rytmik/musik, bagning, madlavning, smør-selvdag

( smør selv dag- er dog ikke aktuelt så længe der er Covid19)

Aktiviteter kan foregå i mindre grupper på stuerne, eller aldersopdelt med børn på tværs af stuerne.

11.00-12.00

Evt. samling

Frokost: vaske hænder, borddækning, spise. Vi drikker vand til maden.

Sovebørnene puttes, hjælp til påklædning af de børn der skal på legepladsen. Blebørn skiftes og hjælpes på toilettet. De børn der har brug for det sover ml. kl. 12-14. Vi læser og synger inden børnene puttes.

Samling: synger, laver rim/remser, højtlæsning mm.

Frokost: vi lærer børnene at være medansvarlige for at frokosten foregår på en hyggelig måde, at deltage i de praktiske opgaver vedr. borddækning, tage af bordet, vaske borde og feje gulv. Vi lærer børnene at klare sig selv med på/afklædning og at hjælpe hinanden.

12.00-14.00

Alle børn der ikke sover skal ud at lege.

Personalets pauser afvikles og frugtbakkerne forberedes.

Børnene har brug for at røre sig på et større område, samtidig får de frisk luft og er ikke i den periode udsat for så højt et støjniveau.

14.00-14.30

Børnene kommer ind.

Sovebørnene tages op, vi spiser frugt og hertil drikkes vand.

Nu foregår højtlæsning og lign., hvorfor vi IKKE VIL FORSTYRRES. Vi henstiller til at børnene ikke afhentes i dette tidsrum, da det giver for mange afbrydelser.

Børnene lærer selv at tage tøjet af, lægge det på plads og tage hjemmesko på. Godt med forældreopbakning.

14.45-17.00

Ude leg, individuelt arbejde, sy, tegne, spille spil mm.

Forældresnak. Oprydning ude og inde.

Alle er ansvarlige for oprydningen – Børnene skal også lære at deltage. Godt med forældreopbakning.

Børnene lærer selv at organisere større og mindre gruppelege, at arbejde sammen eller alene, selv at finde på noget at gå i gang med.

Visits: 1060