Lus, Tøj

Lus, TøjLus

Det er forældrenes ansvar at holde øje med, om barnet går og klør sig i hovedet og undersøge/kæmme håret hyppigt, så man kan komme i gang med bekæmpelsen så hurtigt som muligt, hvis der viser sig lus.

Hovedlus er 1-2 mm lange, gråbrune, bladluselignende insekter, der lever af blod i hårbunden hos mennesker. Æggene er ca.0,8mm lange, ovale og hvidlige. De ligner skæl, men er limet fast til hårene og kan ikke som skæl børstes væk. De klækkes ca.8 dage efter, de er lagt.

Konstateres levende lus, skal behandling straks iværksættes.

Lusepræparater købes på apoteket. Følges brugsanvisningen nøje, vil alle lusepræparater effektivt dræbe de voksne lus og nymferne (luseungerne).Der er derimod forskel på de enkelte præparaters dræbende effekt på æggene og behandlingens holdbarhed.

Genbehandling bør derfor foretages for at sikre, at lus klækket fra æg, der overlevede første behandling, bliver dræbt.

Husk at informere børnehaven og omgangskreds, så alle med lus kan blive behandlet.

Børnene ringes ikke hjem, hvis vi pludselig  finder lus.

Vi ringer således at forældrene kan nå at forberede sig på en behandling.

Børn, der er smittet med lus, må først komme, når de er i behandling.

Til meget plagede familier kan det anbefales at købe en tættekam – smøre håret ind i balsam og  kæmme hele håret grundigt flere gange om ugen til æg og lus er væk.


Lus, TøjTøj

Sko/tøj forveksles let og det er svært for børnene selv at kende deres tøj, derfor er det en god hjælp med NAVN i barnets ting.

Regntøj og gummistøvler SKAL medbringes HVER dag

Børnene SKAL have et sæt skiftetøj i deres kasse.

Det er forældrenes ansvar at børnenes sutsko(med navn i) er i barnets garderobe om morgenen. Hvis barnet smider skoene i løbet af dagen, opfordrer vi det til at sætte dem på rummet. Principielt leder personalet ikke efter forsvundne sutsko – et forældrefif: læg skoene op i kassen om eftermiddagen !

Hjælp dit/jeres barn med at rydde op i garderoben hver dag, dette hjælper barnet til at overskue hvor tingene skal være.

Hættesnore og andre snore i barnets tøj kan være yderst farlige. Der er sket en del ulykker forårsaget af disse snore, som kan hænge fast i bl.a. legeredskaber.

Vi opfordrer dig/jer derfor til at fjerne alle snore i barnets tøj. Vi fjerner snore, hvis vi vurderer de er til fare for barnet.

Halstørklæder er simpelthen forbudte. Giv i stedet barnet en halsedisse/elefanthue på !!!!

Visits: 837