Mål og visioner

Mål og visioner

Samlet måsætning kan hentes her

INTRODUKTION:

Det grundlæggende arbejde i Bredalsparkens børnehave tager sit udgangspunkt i de børn der går her, og HVAD de har brug for. Vi beskriver HVORDAN, vi giver dem det i praksis.

MÅLSÆTNING:

Vores mål er, i samarbejde med forældrene, at støtte det enkelte barn optimalt i hele dets udvikling, læring og trivsel..

  • Børn opfattes som unikke personligheder og de voksne tager afsæt i børnenes behov.
  • Børn skal tilbydes og opnå læring som tilgodeser og tilpasses det enkelte barns behov.
  • Børn har medindflydelse og spiller en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring.
  • Børn skal opleve og opfatte sig selv og andre som nødvendige og værdifulde deltagere i børnefællesskaber.
  • Børns udvikling omfatter deres følelser, intellekt, deres fysiske og sociale side.
  • Børns nære relationer vægtes højt.
  • Børn tilbydes en mangfoldighed af aktiviteter.
  • Børn skal opleve trygge rammer med nærværende voksne, der fremmer deres nysgerrighed, glæde og lyst til at lære og som styrker deres selvværd og tro på egne evner.
  • Børn med særlige behov får stor opmærksomhed.
  • Der er et tæt samarbejde mellem forældre og personale i hverdagen, når børn afleveres og hentes, men også ved forældremøder og i bestyrelsen.
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER:

Det grundlæggende udgangspunkt i vores arbejde med børnene er LEGEN.

Legen er omdrejningspunktet i vores pædagogiske arbejde. I leg bruger børnene deres fantasi og nysgerrighed og gennem leg bearbejdes de oplevelser børnene har haft. På den måde opnås en større forståelse og sammenhæng i deres hverdag.

Børn har primært brug for at lege.

Derfor tager vi legen alvorligt.

Et væsentligt pædagogisk princip er, at sørge for at barnet oplever succes. Når tingene lykkes, giver det barnet selvtillid, og dermed bedre mulighed for selv at vælge og udføre planlagte aktiviteter og arbejdsopgaver.

Opgaver som det udviklingsmæssigt er i stand til at klare.

Til disse formål er det vigtigt at have voksne, som har tid – det skaber tryghed – ro/plads og mulighed for fordybelse.

PÆDAGOGISKE AKTIVITETER:

De processer der opstår i barnets leg – den leg som det selv er i gang med, mener vi er dem, det lærer mest af.

Væsentligt er det også, at give barnet en alsidig stimulation gennem forskellige aktiviteter. Den ene aktivitet er ikke af vigtigere karakter end den anden.

Det er vores arbejde at iagttage og lytte til, hvor barnet er – se dets behov og derudfra at bestræbe os på at tilrettelægge de aktiviteter, barnet har brug for.

PÆDAGOGISKE METODER:

I forbindelse hermed vægter vi fantasien højt – hvorfor eksempelvis skovugerne, kunstnere hentet ind udefra og tilgængelige materialer på stuerne har høj prioritet.

SPROGSTIMULERING:

Til grund for sprogstimulering ligger den motoriske udvikling, fordi børn lærer gennem kroppen. Børn skal have mulighed for at hoppe, kravle, løbe og klatre. Noget der er barnets vigtigste redskab for al videre indlæring. Derfor bruger vi højtlæsning, rim/remser og sange, udover de motoriske udfoldelser, til at styrke børnenes sprog.

Dette også for at børnene kan indgå i sociale sammenhænge med andre børn og voksne, og dermed få fælles oplevelser i små og store grupper.

NÆRVÆR/NÆRHED:

Vi prioriterer altid at være både fysisk og psykisk tilstede – dvs. voksensnakken indskrænkes således at den ikke foregår hen over børnenes hoveder. Vi forsøger at samtale med en person ad gangen – hvilket naturligvis indebærer at barnet en gang imellem må vente.

OMSORG:

Omsorg er mange ting. Vi viser, at vi holder af børnene bl. a. ved at spørge ind til deres liv udenfor institutionen. Vi hjælper børnene med at have det rette tøj på – alt efter vejret. Vi forsøger ikke at afbryde børnenes leg – blot p. gr. A. en “snotnæse”. Vi trøster, når barnet er ked af det. Vi gi?r knus og kram med respekt for børnenes egne grænser. Børns forskellighed skal respekteres ved at behandle dem forskelligt.

RUM/FORDYBELSE:

Børn har brug for plads – og for at udnytte de m2 vi nu én gang har, har vi ved hjælp af gardiner søgt at skabe nogle flere rum. På denne måde kan de enkelte børn uforstyrret fordybe sig i leg.

Er gardinet trukket for, betragtes det som en lukket dør. Legen bestemmer, hvor mange der må være med. Børn må gerne afvise hinanden og sige: “Du må ikke være med!”

De små rum bruges også til at styrke opståede venskaber børnene imellem på tværs af stuerne.

SUCCES/BEKRÆFTELSE:

Ved at finde barnets stærke sider: der er ALTID noget man er go? til – synge. Hoppe, danse, klippe eller tegne – sørger vi for at styrke deres selvværd og dermed deres selvtillid.

Oplevelse af at kunne klare noget selv ( ex at tage tøj på ) giver ALTID selvtillid.

KONFLIKTLØSNING/SOCIALISERING:

Vi opfordrer børnene til, så vidt muligt, selv at løse evt. konflikter ved at lære dem at sige fra og lytte til hinanden. Lykkes dette ikke, går vi ind og hjælper dem – ikke ved at fortælle dem hvem der har ret eller uret, men ved at afdække problemet, og spørge ind til konflikten. Vi opfordrer ofte børnene til at hjælpe hinanden.

TRYGHED/RO:

Ro giver tryghed – især de nye børn har brug for ro på deres egne stuer, senere når de føler sig trygge nok, kan de også nyde “de åbne døres princip”.

DE ÅBNE DØRE:

Vi har i børnehaven et begreb, vi kalder “åbne døre”. For os er det et meget vigtigt element i dagligdagen, at dørene er åbne for børnene på alle tre stuer. Vi mener, det er godt for børnene at have mulighed for at skabe venskaber på tværs af stuerne.

Det er godt at kunne bruge de forskellige voksne, der er i huset.

Børnene har bedre mulighed for at dyrke deres interesser ( følge deres lyster ) ved at kunne deltage i de forskellige aktiviteter, der foregår i hele huset.

Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i dette – specielt i forhold til det enkelte barns udvikling og alder. Nogle børn vil derfor have en større frihed til at bevæge sig rundt i huset end andre.

Hits: 138