Praktiske oplysninger

Praktiske oplysningerAflevering/afhentning

Forældrene skal selv sørge for, at barnet klæder sig af og på, når det kommer og går. Det er vigtigt at kontakte én fra personalet, således at vi altid ved hvilke børn, der er kommet og gået  –  obs: tavlerne ved stuerne hvor barnets “navnebrik” skal flyttes.

Det er vigtigt at sige farvel til barnet  –  vi vinker gerne sammen med barnet.

Husk at fortælle personalet, hvis der er sket noget specielt derhjemme, så vi har mulighed for at forstå, hvis barnet er træt/ked eller andet. Bliver barnet hentet af en person vi ikke kender, skal vi have besked, også når børnene skal med hinanden hjem.


Bleer

Hvis barnet bruger ble, skal disse selv medbringes. Børnene skiftes efter behov.


Evakuering: ved fx brand
  • Det er vigtigt at bevare roen og overblikket.
  • Luk døre og sluk alle elektriske lys.
  • Husk at børn tit gemmer sig i en sådan situation.
  • Få alle med – benyt den nærmeste udgang – husk protokollen og nøglen til lågen.
  • Børn tåler mindre røg end voksne – ved megen røg må alle holde sig ved gulvet.


Kædebreve

Må ikke uddeles i institutionen.


Kørsel

Hvis børnene transporteres i personalets privatbiler, vil forældrenes tilladelse hertil være indhentet.


Sminke

Børnene bedes ikke medbringe læbestift, øjenskygge mm. – Vi sminker nogle gange børnene med godkendt ansigtsmaling.


Smykker

Det er på forældrenes ansvar at børnene bærer smykker i børnehaven, hvilket der skrives under på via stamkortet. Vi fraråder at barnet bærer nogen form for smykker i institutionen.

Visits: 1204