GRUNDLÆGGENDE LÆRINGSFORSTÅELSE
- Ved læring forstår vi tilegnelse af ny viden, nye færdigheder, nye kompetencer, nye oplevelser, ny forståelse eller en ny måde at agere på.
- Læring er en social proces som opstår når mennesker er sammen og oplever sammen.
- Det er en livslang proces.
- I børnehaven lærer børnene af alle andre i deres omgivelser – men er selv medskaber af deres egen læring afhængig af deres personlige resurser.
LEGENS BETYDNING
- For os er legen det vigtigste element for børnenes læring. Det er gennem legen, de bearbejder, de indtryk de får.
- Det er på samme måde gennem legen de sociale kompetencer udvikles – både når de skal være fleksible, indordne sig, kunne stille krav og forslag og fastholde dem samt kunne udsætte egne behov.
BETYDNING FOR DE VOKSNE
- De voksne skal være opmærksomme på, at børnene ikke altid opnår den ønskede/forventede læring, men at der kan opstå en medlæring – det kan være både hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt.
- Vi ønsker som voksne at børnene skal føle sig respekterede som de personligheder de er, både med deres stærke og knapt så stærke sider.
- For at skabe det et optimalt læringsmiljø skal de voksne have betydelig indsigt i det enkelte barns udvikling og give det mulighed for at udvikle sig i zonen for nærmeste udvikling.
BETYDNING FOR BØRNENE
- Børnene lærer ud fra deres potentialer, hvor både arv, miljø, personlige kompetencer og deres motivation spiller ind. Børnene lærer i forskellige tempi – hvor de voksne bør kende og anerkende deres forskellighed.
- Børnene lærer af hinanden – såvel af de yngre som af de ældre. De bruger hinanden ukritisk som rollemodeller på godt og ondt på samme måde som de bruger de voksne som rollemodeller.
- Gennem det sociale samvær oplever de menneskers forskelligheder og tilegner sig derigennem en forståelse og en accept af, at vi ikke er ens.
LÆRINGSRUM
- Den voksne går foran barnet (voksenstyret aktivitet )
- Den voksne går ved siden af barnet (voksenstøttet aktivitet )
- Den voksne går bagved barnet (leg og spontane aktiviteter )
For at tydeliggøre læreplanen vil vi bruge iagttagelse og fortælling. Vi har valgt både planlagte og spontane situationer, der dækker et dagsforløb i børnehaven.
Vi analyserer dem – men analyserne vil kun i ringe omfang indgå i selve læreplanen. De vil overvejende være udgangspunkt for pædagogiske diskussioner på personalemøderne, hvor de skal være med til at belyse om vi gør det, vi tror, vi gør.
Børnehavens læringsforståelse for børn med særlige behov
- Vi er af den opfattelse, at børnehavens almindelige læringsforståelse også er gældende for børn med særlige behov.
- Vi er opmærksomme på at børn, der vækker bekymring hos deres omgivelser ikke altid er i stand til at tilegne sig den bedst mulige læring.
- Vi ønsker derfor at rette focus mod det særlige behov et barn kan have og acceptere, at der for barnet altid er en baggrund for dets handlinger.
- Vi har til hensigt at arbejde inkluderende, forstået sådan at vi vil undgå at børn udstødes af fællesskabet, selvom de er anderledes og har særlige behov.
Overgange i børns liv:
HVILKE HAR VI
- Børnehavestart
- Overgang til skole/fritidshjem
- Evt. overgang til eller tilbagekomst fra andet tilbud
HVAD GØR VI
Børnehavestart:
- Inden barnet starter, sender vi et velkomstbrev med oplysninger til barnet personligt om hvilken stue, det skal gå på o.s.v.
- Vi afsætter god tid til at vise forældre og børn rundt i huset.
- Vi opfordrer forældre og vuggestue/dagpleje til at besøge børnehaven inden barnet starter. De må gerne komme ofte og på alle tider af dagen.
- Vi indhenter baggrundsviden om barnet, så vi kan tage de hensyn til det enkelte barn, der er behov for.
- Vi henstiller til en smidig start på børnehavelivet, hvor det i høj grad skal foregå på barnets præmisser.
- Vi sørger for at alt er klart til at modtage barnet og forældrene, så de kan mærke, at de er velkomne.
- Forældrene bliver gjort opmærksomme på, at de til en hver tid kan kontakte børnehaven, hvis de synes de har behov derfor.
- Efter ca. 3 måneder tilbyder vi forældrene en samtale, hvor vi gennemgår barnets første tid i børnehaven.
Overgang til skole/fritidshjem
- I løbet af barnets tid i børnehaven samles tegninger, billeder, postkort, små historier og andet i en personlig mappe. Den er altid tilgængelig for barnet og de får den med hjem, når de forlader børnehaven.
- I foråret/ det tidlige efterår før barnet skal skrives op til skole/fritidshjem afholdes en forældresamtale, hvor vi opsumerer, hvordan barnet har det og hvor det er i dets udvikling. Denne samtale følges op med en samtale næste forår, der er rettet mod skolestart.
- Umiddelbart før indskrivning til skole laver vi en reminder til forældrene, hvor vi beder om, at de ikke på nuværende tidspunkt inddrager børnene, da nogle af dem evt. skal vente.
- Sidst på foråret besøger vi børnenes kommende fritidshjem og børnehaveklasser.
- Vi deltager i møder på skolerne før klassedannelsen, hvor vi efter aftale med forældrene gør opmærksom på eventuelle faktorer, der skal/bør tages hensyn til.
- Inden børnene stopper i børnehaven inviteres de til en gallafest og derudover arrangeres der en tur kun for de kommende skolebørn……der også spiller teater, evt. i 2 grupper, afhængigt af hvor mange børn der sendes afsted.
HVORFOR GØR VI DET – MÅL OG VÆRDIER
- Vi ønsker at skabe så stor en tryghed og sammenhæng som muligt i børnenes liv.
- Vi vil gerne være med til at skabe en rød tråd gennem deres liv.
- Vi lægger stor vægt på at alle børn og voksne skal føle sig velkomne og føle glæde ved at komme i børnehaven.
Når børnene skal forlade os, er det vigtigt, at de ved, at vi sammen med dem glæder os over at de nu skal i gang med noget nyt og spændende. Vi bakker dem op og giver udtryk for, at vi tror på dem ( at de nok skal klare de nye udfordringer). Samtidig skal de vide, at vi vil huske dem, og at de altid er velkomne til at besøge os.
Dette er der heldigvis rigtig mange børn der gør…. senere kommer de endog med egne børn, der så også vil få glæde af vores børnehave.
Børn med særlige behov
HVEM HAR VI
- Det er vores grundopfattelse, at alle børn har særlige behov. Alle børn er i større eller mindre grad og i kortere eller længere perioder af deres liv sårbare.
- Hos os har vi børn der kan have særlige behov hvis:
- De ikke trives
- De er udsat for familieforøgelse
- De oplever skilsmisse i familien
- De er nye i børnehaven
- De oplever sygdom hos sig selv eller i familien
- De har mistet
- De er 2-sprogede
- De er omsorgssvigtede
- De har et lettere handicap – herunder sprogvanskeligheder.
HVAD GØR VI
- Når vi observerer et barn, der har et særligt behov, er vores første handling at afdække problemet. Her anvender vi bl. a. iagttagelse og fortælling.
- Vi inddrager forældrene.
- Vi bringer det op i personalegruppen, hvor vi superviserer hinanden.
- Vi tager individuelle hensyn til barnet.
- Vi tager udgangspunkt i barnets resurser.
- Vi gør os umage med at være tydelige i vores kommunikation, så der ikke bliver tvivl om vores hensigter.
- Vi benytter eksterne eksperter og instanser.
- Vi tilegner os viden om problemet.
- Vi laver handleplan for barnet.
- Vi evaluerer med mellemrum.
HVORFOR GØR VI DET – HVILKE VÆRDIER OG MÅL LIGGER BAG
- Vi ønsker at tilegne os så stor viden om problemet generelt og specifikt for barnet, så vi på bedst tænkelige måde er i stand til at tage hånd om barnet.
- Vi sætter et positiv focus på barnet og anstrenger os for at arbejde i zonen for nærmeste udvikling. Al vores arbejde med barnet vil foregå i et tæt samarbejde med forældrene og evt. relevante samarbejdspartnere.
- Vi lægger vægt på at anerkende at barnet har sine egne følelser og at dets reaktioner er en konsekvens af disse.
- Vi arbejder på, at vores accept af barnet smitter af på hele børnegruppen, der dermed også vil kunne vise rummelighed.
INKLUSION
Hvis et barn er i en udsat position, ser vi på, hvilke faktorer vi ikke kan ændre, og retter derpå vores fokus på de handlemuligheder, der er tilgængelige. Vi anvender en form for SPU og i fællesskab målretter vi vores pædagogiske metoder, så de giver barnet de bedste betingelser for udvikling. Vi prøver primært at ændre i de voksnes tilgang til udfordringerne. Vi italesætter handlinger og viser, at vi ikke ser barnet som et problem, men at de voksne har en udfordring i at hjælpe. Vi inddrager forældrene som en del af barnets nærmiljø. Vi stiler mod at være personer med KANT
K: Konsistent: – være til at stole på – den samme reaktion på den samme handling hver dag
A: Autentisk – have hjertet med. Overveje hvorfor man siger og handler, som man gør
N: Nærværende – se barnet som det er og være mentalt til stede.
T: Tydelig – sammenhæng mellem det, man siger og det, man gør.
DIGITAL DANNELSE
De digitale medier har i de seneste år vundet større indpas i daginstitutionerne, og vi vil derfor integrere dem og anvende dem i vores hverdag. Vi vil være opmærksomme på vigtigheden af, at forholde sig kritisk til dem. Vores etiske rettesnor er, at de skal være trygge og sikre at anvende. Derfor vil vi ikke benytte de eksterne sociale tjenester. Vi vil som personale arbejde med at integrere de digitale medier i vores pædagogiske praksis. Vi vil i fællesskab tilegne os digitale kompetencer gennem kurser, vidensdeling o.l. Vi vil have det som fast punkt på vores personalemøder for at vidensdele. Vi vil bruge vores kameraer og I-pads i forbindelse med de pædagogiske læreplanstemaer.
BØRNEMILJØVURDERING
Den 1. juli 2006 trådte lov om børnemiljø i kraft.Formålet med loven er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt børnemiljø – både fysisk,psykisk og æstetisk – som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring
Børnemiljøet er alle vegne i institutionens hverdagsliv, det handler ikke kun om børnenes indbyrdes forhold og relationer men også om den betydning det pædagogiske personale og de fysiske rammer har for miljøet blandt børnene.
Børnemiljøet er altså ikke et isoleret fænomen – derfor er vurderingen af børnemiljøet (BMV) også en del af den refleksion, som gerne skulle være en del af det pædagogiske personales arbejdsgrundlag.
Formålet med at stille krav til børnemiljøet er således at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring.
I løbet af april 2015 har vi interviewet de 2 ældste årgange i børnehaven. Svarene var meget enslydende og kan derfor bruges som en retvisende oplevelse af børnenes syn på deres dagligdag i børnehaven.
Fysisk børnemiljø:
Institutionen er fra 70´erne med begrænset fysisk plads. Det giver udfordringer i forhold til fysisk udfoldelse. Børnene giver udtryk for ønsket om plads til at lege vildt. Vi vil fremadrettet se om vi kan finde løsninger på det. Lidt over halvdelen af børnene oplever for meget støj. Vi har etableret en del støjdæmpende foranstaltninger, men må se, om der er mulighed for at optimere det yderligere. Et stort ønske kunne være en ny og støjdæmpet foldevæg. Et overvejende flertal af børnene syntes, der tit er for varmt i børnehaven. Vi vil derfor gennemgå vores varmeregulering med henblik på forbedringer.
Psykisk børnemiljø:
Alle vores børn ( på nær et ) er glade for at gå i børnehave. De kan lide de andre børn og giver udtryk for, at de har gode venner i børnehaven. Alle synes, de har nogle at lege med – det er dejligt. Børnene er glade for de voksne og synes, de bliver hørt og trøstet, når de er kede af det. De synes også, de kan henvende sig til de voksne, når der er behov for det. En del af børnene synes dog, de tit bliver skældt ud. Her er et område de voksne vil have et større fokus på. Generelt synes mange af børnene, de bliver drillet, men at man hurtigt bliver gode venner igen. De synes dog ikke nødvendigvis, de selv driller. Vi har tidligere anvendt TRIN FOR TRIN og dette eller lignende materiale kan danne grundlag for fokus på måden at være sammen på og anerkende hinanden.
Æstetisk børnemiljø:
Børnene synes generelt, at der er rent og flot i børnehaven. Mange af børnenes produkter er ophængt eller udstillet i institutionen. På samme vis er der mange steder billeder af børnene , hvilket er med til at gøre børnehaven personlig. Alle børnene synes, der er godt legetøj i børnehaven og at legepladsen er god at lege på.
GARDEROBEN
Psykiske børnemiljø:
Der opstår god fællesskabsfølelse i garderoben: alle skal det samme. Der opstår gode snakke ml. barn/barn og barn/voksen. Børnene er ofte hjælpsomme overfor hinanden. Vi oplever, at der foregår mange indbyrdes handlinger og aftaler børnene imellem. I garderoben tilgodeses alle udviklingstrin og kompetencer. Vi roser og anerkender børnene for de ting de selv mestrer.
Fysiske børnemiljø:
Garderoberne er indrettet overskueligt – selvom de fysiske rammer er begrænsede. Børnene har hver deres rum, og kan selv komme til deres ting – dog undtaget de ting (skiftetøj oa) der ligger i deres kasser oppe over garderoberummet.
Æstetiske børnemiljø:
Der hænger fotos af de enkelte børn ved deres rum, indrammet i stuens logo ( sol, måne & stjerne).
Børnene bruger ofte garderoben til at lege i …. Her kan de være uforstyrret og fordybe sig.
KONFLIKTER
Psykiske børnemiljø:
Der gives plads til at børnene løser egne konflikter, men også til at de voksne kan hjælpe og gå i dialog, så det enkelte barn føler sig taget alvorligt og derved styrkes i sit selvværd.
Fysiske børnemiljø:
Der er indrettet legemiljøer hvor børnene kan fordybe sig. Børnene har mulighed for at bruge hele huset……. næsten efter eget valg.
Der er plads til både fysisk leg og stille leg.
Æstetiske børnemiljø:
Børnene støttes i at have et tydeligt kropssprog, men der skal tales pænt til hinanden.
SKOVTUR
Psykiske børnemiljø:
I skoven er der både mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og gå på opdagelse i små grupper. Børnene udviser omsorg, tryghed og tillid overfor hinanden.
Fysiske børnemiljø:
Børnene løber frit og kan udforske naturen på egen hånd – de udfordres på forskellige niveauer ……. løbe op og ned af små bakker eller trille ned af store.
Æstetiske børnemiljø:
Børnene undres og undersøger emner i naturen. Alle sanser kommer i spil…. høre fuglesang, føle det våde græs, se bladenes farver og dufte til blomsterne.
Views: 1263