Værdiggrundlag

Værdiord.

 

Vi har i Bredalsparkens Børnehave valgt de værdiord som betyder mest for os og beskrevet dem. Det betyder ikke at der ikke er andre begreber og ord der er vigtige, men vi har prioriteret og udvalgt at beskrive disse.

Som pædagog er det naturligt at være interesseret i, hvordan man kan skabe bedre betingelser for børns, unges og voksnes dannelse, og hvordan man kan omsætte viden om en række forhold til indsatser, der kan gøre en forskel. For ét er at vide, at der individuelt, socialt og kulturelt er store forskelle i menneskers tilværelser, og at sådanne forskelle også har betydning i den pædagogiske praksis – noget andet er, hvad man som pædagog stiller op.

 

Ro:

Ro defineres som et fysisk begreb, hvor støjniveauet er målbart. Ro er ligeledes en tilstand som sjæl og krop kan være i, når følelsen af fred og ligevægt er til stede. Forstyrrelser der giver uro i både det målbare niveau og i det indre, er et fokus for os at minimere.

Alle børn har brug for og ret til ro.

Det er vigtigt at skabe ro omkring et nyt barn og give det mulighed for at lære børn, personale og omgivelserne at kende.

Ro giver tryghed – især de nye børn har brug for ro på deres egne stuer, senere når de føler sig trygge nok, kan de også nyde “de åbne døres princip”.

Vi har fokus på at hverdagen byder på ro og at støjniveau og bevægelsesstøj reduceres mest muligt.

Ved måltiderne er roen et omdrejningspunkt. Børnene kan naturligvis godt tale med dem de sidder ved siden af, men vi arbejder på at børnene lærer at regulerer sig selv.

Når børnene ankommer til børnehaven om morgenen, skal det være i et roligt miljø som er rart at komme ind i.

De voksne er rollemodeller for børnene og børnene kopierer dem når deres adfærd er rolig.

Ved at lave læringsrum og organisering af lege i forskellige dele af stuerne, skabes rum til ro og fordybelse.

Tryghed:

Tryghed kan defineres på mange måder, men her er en af dem: Det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én.

Vi er i en tæt dialog med forældrene så vi i fællesskab kan aftale hvordan deres barn bliver mest tryg. Det er forældrene der kender deres børn bedst og derfor helt naturligt at samarbejde om dette.

Når vi modtager nye børn er trygheden en stor del af indkøringen. Barnet har mulighed for at sidde på skødet, bliver set og hørt og har høj prioritet hos de voksne. Bliver et barn kørt ind vægter vi at stuen i den periode ikke tager ud af huset.

Vi har fokus på at møde barnet der hvor det er og anerkende dem og deres følelser.

Hvis personalet kan mærke at et barn er utryg sørger vi for at afdække hvad det handler. Hvis det f.eks. handler om at barnet har svært ved at være på andre stuer, sørger vi for at åbne på den stue barnet går på. Hvis vi kan mærke at barnet er påvirket af deres status i børnegruppen, analyserer vi årsagerne til dette og handler efterfølgende. Er barnet utrygt fordi der er forhold i hjemmet der gør det, afholder vi forældresamtaler og inddrager om nødvendigt fagpersoner.

Hvis barnets tryghed er påvirket af nogle af de regler vi har, sætter vi dem på hold i en periode og arbejder med dette, inden reglerne igen indføres.

Vi har gode erfaringer med at forudsigelighed, struktur og regler, kan give rammer som får de fleste børn giver tryghed. Det betyder at når man kender rutinerne i dagens løb, når man ved hvad man skal og hvilke forventninger der er til en, så bliver børn mere trygge.

Personalets tilgang til børnene skal være autentisk, de skal kunne stole på os og regne med hvad vi siger. Når vi fremstår som voksne man kan stole på, bliver børn trygge.

Omsorg:

Alle mennesker har brug for omsorg, både i forbindelse med de umiddelbare og de mere overordnede behov. Ifølge lektor og ph.d. Ida Schwartz (2001) bidrager omsorg til udvikling af selvstændighed og samhørighed, mestring og mening. Schwartz skelner imellem tre niveauer af omsorg, hhv. behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg. Behovsomsorg vedrører de umiddelbare behov (som mad, søvn, beskyttelse, m.m.), udviklingsomsorg angår den sociale, kognitive og motoriske udvikling, og opdragelsesomsorg vedrører det, der bidrager til, at den enkelte kan realisere et meningsfuldt liv i sin omgivende kultur på socialt accepterede måder.

Omsorg er mange ting men for os handler det om den måde vi er sammen med barnet på.

Vi lytter til hvad barnet fortæller og spørger nysgerrigt ind. Dialogen med barnet er en vigtig del af omsorgen og har en høj prioritet. Vi bruger vores indlevningsevne og empati for at forstå barnet og for at sætte os ind i hvor de er. Vi viser, at vi holder af børnene bl. a. ved at spørge ind til deres liv udenfor institutionen og det er vigtigt for os at interesserer os i hele barnet, båden indenfor og udenfor institutionen.

Vi hjælper børnene med at have det rette tøj på – alt efter vejret. Vi trøster, når barnet er ked af det. Vi giver knus og kram og et skød at sidde på, når der er brug for det. Børns forskellighed skal respekteres ved at behandle dem forskelligt.

  • Vi drager omsorg for de fysiske behov: Søvn, mad, kulde/varme.
  • Socialt: Kammerater og nogen at lege med.
  • Personligt: Hvordan har barnet det, hvordan trives det og udvikler det sig som det skal.

Vores opmærksomhed gælder altså hele barnet og om det trives, også udenfor institutionen. Vores omsorg starter når barnet kommer ind i institutionen, hvor barnet skal føle sig velkommen, genkendt og værdsat.

Vi er opmærksomme på det enkelte barns behov og tager udgangspunkt i den virkelighed de kommer fra og hvilke forhold der er gældende i deres liv.

Hits: 145