Læringsmiljøer

Læringsmiljøer og læringsrum.

 

Et godt læringsmiljø er afgørende for, at børn lærer, trives og udvikler sig.

Lærings­ miljøet i børnehaven består af alle de mulig­heder for udvikling, trivsel og læring, som vi giver børnene. Læringsmiljøet handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne bliver rammesat, organiseret og tilrettelagt samt udført i den konkrete, pædagogiske og relationelle praksis.

Hvad er læringsmiljøer?

Et godt læringsmiljø bygger på et samspil mellem strukturer og processer. Dette kan gerne udfoldes fx:

De strukturelle parametre handler om vores fysiske rum, normering, gruppeinddeling, valg og placering af inventar + redskaber + legetøj m.m. samt organisering af det pædagogiske personales kompetencer.

Proces elementerne handler om det relationelle og empatiske samspil mellem børnene (indbyrdes), det pædagogiske personale og børnene (indbyrdes), det pædagogiske personale (indbyrdes), det pædagogiske personale og forældrene (indbyrdes).

 

Børnenes læring og udvikling i børnehaven sker i en vekslen mellem børn egne igangsatte lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som frokosten og i alle de andre situationer af kortere eller længere varighed, som spon­tant opstår i løbet af dagen.

Læringsmiljøet er hele dagen – f.eks. under frokosten, i garderoben hvor børnene får tøj på, i den planlagte aktivitet og i legen.

Nogle af de læringsrum vi arbejder med er:

Når børnene venter i kø: Børn skal lære at vente på at det bliver deres tur/ og en vekselvirkning med turtagning. De lære at stå stille, øver farver, tal o.l. når vi f.eks. siger at dem med blåt tøj må gå først. Børnene tilsidesætter egne behov når andres tilgodeses. Børnene spejler sig i hvad andre børn gør og har mulighed for at kopiere. Børn lære at organisere sig og får afprøvet forskellige gruppedynamikker. På den måde foldes læringsmiljøet ud, når de strukturelle parametre forenes med pædagogikken.

Børnene er i garderoben: Vi øver ord, begreber og italesætter deres handlinger. Vi træner selvstændighed og den gensidige afhængighed. Vi laver mange gentagelser og synger. Børnene hjælper hinanden og får både en social træning, samt øget selvværd ved at kunne hjælpe andre. Børnene trænes i oprydning. På den måde foldes læringsmiljøet ud, når de strukturelle parametre forenes med pædagogikken.

Spisning: Børnene træner dannelse og almindelig hensyntagen og bordskik. Vi sætter ord på de ting vi gør og udvider begreberne. Børnene deltager i borddækning, uddeler madkasser og fejer, dermed øves færdigheder. Vi arbejder med mange gentagelser så alle kan opøve deres kunnen. At få struktureringen af spisningen flettet sammen med pædagogikken, gør at læringsmiljøet udfoldes.

Samlinger: Opmærksomhed på hvilke personer der er tilstede. Vi øver i at turde stå frem og have gruppens opmærksomhed. Vi træner i at tilsidesætte egne behov, så andre kan komme til orde.

Oprydning: Alle deltager og dermed er ansvaret fælles, samtidig med at man skal rydde op efter sig selv. De samme ting og rutiner gentages mange gange, så alle er klar på hvad der skal ske.

Stuen: På stuen arrangeres forskellige læringsrum og miljøer. Nogle børn har brug for at blive fastholdt i aktiviteter og derfor samles aktiviteterne omkring dette. Nogle børn har brug for at øve sig i at indgå i sociale relationer og derfor arrangeres forskellige lege, eller beskæftigelser som støtte for dette. Stuen opdeles i læringszoner hvor et bord kan være finmotorisk træning, et andet sted sociale relationer, et tredje med sproglig opmærksomhed og et fjerde hvor fordybelse er omdrejningspunkt.

Kunstugen:  Vi træner sprog og begrebsverden. Vi øver os i at få øjnene op for nye begreber og andre måder at anskue tingene på. Vi opnår læring omkring hvor vi kan finde materialer i naturen, hvordan de bliver lavet m.m. Vi taler om hvad forskellige ting kan bruges til, hvordan man passer på dem og hvordan vi behandler dem. Vi lader fantasien styre og inspireres af forskellige indgangsvinkler. Vi giver børnene valgmuligheder i form af materiale, farver, størrelser m.m. Vi arbejder med hvad vi i fællesskab kan producere og giver det enkelte barn succesoplever både på egne vegne men også på fællesskabets. Vi arbejder med processen som styrende mål og lader produktet være det som nu en gang produceres.

Dette er eksempler på nogle af de læringsrum der er i børnehaven.

 

Det er vigtigt for os at have fokus på de menneskelige kvaliteter, herunder fantasi, kreativitet,

sociale, kompetencer og menneskelige intentioner. Vi arbejder med læringsrum og læringsmiljøer

hele tiden og som en naturlig del af hverdagen.

 

Personalets opgave er at gribe øjeblikket for hvornår barnet er åbent for læring og tilbyde mulighed for kvalificering og udvidelse af barnets kompetencer.

 

Legens som grundlæggende læringsrum.

Det grundlæggende udgangspunkt i vores arbejde med børnene er LEGEN. De voksne kan bestemme og appellere men legens dynamik er en kompliceret proces, som ikke kan konstrueres i andre voksenskabte forhold. Legen er der hvor børnene kan trække sig fra omverdens krav og forventninger og der hvor barnet kan opleve ro og fordybelse.

Legen er omdrejningspunktet i vores pædagogiske arbejde. I leg bruger børnene deres fantasi og nysgerrighed og gennem leg bearbejdes de oplevelser børnene har haft. På den måde opnås en større forståelse og sammenhæng i deres hverdag.

Børn har primært brug for at lege. Både for at udvikle sig, for at føle sig tryg og for være i processer, hvor det selv er med til at sætte dagsorden.

Derfor tager vi legen alvorligt.

Et væsentligt pædagogisk princip er, at sørge for at barnet oplever succes. Når tingene lykkes, giver det barnet selvtillid, og dermed bedre mulighed for selv at vælge og udføre planlagte aktiviteter og arbejdsopgaver.

Opgaver som barnet udviklingsmæssigt er i stand til at klare, giver dem mod på at afprøve dem de endnu ikke mestre og dermed udvikles barnet. Disse ting trænes ofte i legens mange facetter og det er personalets opgave at støtte denne proces.

Til disse formål er det vigtigt at have voksne, som har tid – det skaber tryghed – ro/plads og mulighed for fordybelse.

De processer der opstår i barnets leg – den leg som det selv er i gang med, mener vi er dem, det lærer mest af.

Barnet skal bl.a. gennem leg og sociale relationer, tilegne sig et alderssvarende sprog og sprogkundskaber, i takt med deres udvikling. Derfor er leg med ord og med sproglige udfordringer en vigtig del af deres udvikling.

Hits: 546